Vegetarisk ugeplan

Da jeg overtog ansvaret for produktion af aftensmad lavede jeg en ugeplan, som jeg havde i sinde at bruge uge efter uge.

Jeg er ikke som en fisk i vandet, når jeg står i køkkenet og laver mad, jeg bliver hurtigt hektisk, det ville jeg gerne imødekomme ved at lære enkelte retter rigtig godt at kende.

Hvis en ret ikke fungerer, så prøver jeg at justere opskriften i stedet for at opgive den.

Min vegetariske ugeplan:

Mandage: Tærte. Børnene elsker tærte, jeg har valgt at holde fast i en “kagemodel” med masser af smør. Bunden laver jeg af rismel, boghvedemel og smør. Jeg svitser løg og kål, grønkål egner sig fint, det blander jeg med æg og soya cuisine og revet muskatnød.

Tirsdage: Ris-dag. Jeg laver en gryderet med karry, kikærter, ratatouille og peanutbutter. Når man har fået ris og gryderet på sin tallerken, så må man “drysse” bananskiver ovenpå.

Onsdage: Suppe. Jeg udvider løbende mit repertoire af suppeopskrifter, den klassiske suppe i vores hjem er en ærtesuppe, som består af løg, ærter, vand og mandelsmør. Vi spiser den med en klat pesto verde fra vores tyske madleverandør, Rapunzel, og med ristet brød, børnene får ristet brød med smeltet ost.

Torsdage: Pasta-dag. Det er tanken, at jeg ind imellem vil lave lasagne til børnene, enten med spinat eller med rodfrugter. Indtil videre laver jeg tomatsauce, én med (blendede) røde linser.

Fredage: Kartoffel-dag. Kartofler og “deller”. De mest vellykkede “deller” jeg har lavet indtil nu lignede falafler, de bestod af kogte kikærter, spidskommen, koriander, løg, hvidløg, gulerødder, sesamfrø, havregryn, majsstivelse og æg. Vi har snart tømt kartoffelbedet for kartofler. Sommerens kartoffelopskrift er en opskrift på kartoffelsalat med rapsolie, æblecidereddike, akaciehonning, skalotteløg og persille.

Lørdage: Majspandekager med refritos. Jeg er begyndt at putte soltørret tomat i gryden med løg og bønner og oregano, og jeg er begyndt at blende blandingen før servering. Børnene fylder selv deres pandekager med bønnesnask, majs og peberfrugt.

Søndage: Bage-dag. Jeg bager pitabrød eller burgerboller. I dag skal vi have burgere lavet af sorte bønner. Jeg bruger Angela Liddon’s opskrift og bager burgerne i ovnen i stedet for at stege dem på panden.

Det usagte

En god kollega spurgte mig: Hvad synes din mand om, at du skriver om jeres ægteskab? Ja, se det er jo et godt spørgsmål. Det er sådan ét af dem, som jeg i hverdagen holder ud i strakt arm, det er dér, lige foran mig, det er det store ubesvarede spørgsmål, jeg har pakket det ind i en camouflagedragt, så det ikke fanger min opmærksomhed, distraherer mig.

Han kommenterer ikke, hvad jeg skriver. Jeg er overbevist om, at han ikke læser det, men jeg har aldrig spurgt ham, faktisk, så jeg ved det ikke. Ind imellem fortæller jeg ham om, hvad jeg skriver. Men jeg spørger ham ikke om lov til noget, og vi taler ikke om, hvordan han har det med at blive skrevet om. Vi har spurgt os selv: Hvordan har Kathrine Lilleørs mænd det med at blive skrevet om?

Men jeg er ikke Kathrine Lilleør, ej heller Karl Ove Knausgård. Vi skriver om vores liv, men på hver vores måde.

Mine skriverier ligner Kathrine Lilleørs, men er alligevel væsensforskellige. Hun forsvarer sig selv i sin rolle som fraskilt. Jeg skriver for at finde måder at rumme og håndtere de svære følelser, vrede og bitterhed, fordi jeg ønsker at bevare mit ægteskab.

En god veninde, hun er psykolog, hun sagde engang til mig, at, ja, hvad var det nu, at jeg skrev til ham. At alt hvad jeg skrev om vores ægteskab i virkeligheden var rettet til ham. Jeg har for vane at betragte mine skriverier som egoistiske. Tænk sig, hun betragtede dem som en slags kærlighedserklæring. Det har jeg tænkt meget over siden.

Og jeg har forsøgt at overtage hendes måde at betragte mine skriverier på, fordi den rummer en sandhed, sådan én man kan stå på og finde balancen.

Sommeren går på hæld

Morbærrene modner nu. Og juli måned er snart forbi. Jeg glæder mig til at vende tilbage til arbejdet, sådan da. Juli måned måtte gerne vare et par uger mere, eller hvad med et år, jeg ville ikke tage på campingtur, igen, jeg ville bare være hjemme. Hjemme.

Gid jeg havde mere tid. Tid der var min egen. Tid til at drikke en kop te i gårdhaven, hvor klematissen blomstrer. Tid til at se film, gode og dårlige, alle mulige kærlighedsfilm.

Tid til at rydde op og gøre rent, til at luge ukrudt, jeg hader at leve i det her temmelig rodede og beskidte hjem. Tid til at tage til stranden, vandet er lige, som det skal være. Tid til at eksperimentere med madopskrifter, til at samle forråd, til at læse, til at skrive.

Mine børn har brug for at komme væk hjemmefra, det siger de alle sammen, og det er sikkert rigtigt, men jeg har brug for at være hjemme, og sådan går det sommer efter sommer, det er børnenes behov, der er i fokus, og hvad så med mig. Jeg er jo ikke stakkels, det ved jeg godt, og dog, er det ikke lidt…

synd for mig…

Blue Valentine

Jeg så filmen i nat, der er gået 9 timer, jeg rumsterer stadig rundt i filmens univers, føler mig sådan lidt ør, lidt rundtosset, den gav mig en svingtur, filmen. Den er fra 2010, og Michelle Williams har den kvindelige hovedrolle. Jeg kender hende fra filmen Take This Waltz, der ligesom Blue Valentine er en sand filmperle. Jeg giver begge film 5 hatte.

Blue Valentine handler om et ægteskab i opløsning. Det er det dér med rollerne, hvem er den gode, og hvem er den onde, hvem ligner mig, og hvem ligner min mand? Det er kvinden, Cindy, der fremtræder anspændt og afvisende. Og manden, Dean, der fremtræder afslappet og kærlig. Sådan oplevede jeg rollerne i filmens begyndelse. Jeg holdt med Dean snarere end med Cindy.

Men hvorfor bebrejder han hende, da deres datter ikke vil spise sin havregrød? Hvorfor bebrejder han hende, da hun har fundet deres hund, Megan, død? Efterhånden fik jeg øje på et mønster, et relationelt mønster, som lignede noget, noget jeg kender alt alt for godt.

Hen imod slutningen af filmen har de en samtale, Dean og Cindy, Cindy spørger til hans arbejdsliv, til hans karriere, hun opfordrer ham til at genoverveje, hvad han gerne vil, til at bringe sine evner i spil. Han droppede ud af high school og har skiftende ufaglært arbejde.

Han svarer, at han er glad for sit arbejde, for sin tilværelse, præcis som den er, han havde ikke planlagt at blive gift, at blive far, sådan blev det, og det passer ham fint. Og så er det, hun spørger ham om, hvorfor han så drikker hver morgen. Han er stædig, han svarer, at det er ideelt at have et arbejde, en tilværelse, hvor han uproblematisk kan starte hver ny dag med at drikke øl. Og det er her, lige her, at der går en prås op for mig. Det er her, lige her, at det går op for mig, hvor meget jeg har til fælles med Cindy.

Én ting er at have det skidt, at være deprimeret eller det, der ligner, men at man ikke vil erkende det, at man drikker og fortrænger, at man afviser at tale med sin ægtefælle om det, det er sådan noget, der fører til opløsning af ægteskaber.

Afslutningsscenen er sørgelig, virkelig sørgelig, jeg hulkede. Dean indvilger i at opgive sin familie, han går hen ad fortorvet, datteren løber efter ham, og hvad der så sker, ja, det kan man for eksempel læse på Wikipedia, der er ikke sparet på virkemidlerne.

Sådan ender min egen ægteskabshistorie ikke, altså sørgeligt. Nogle gange er virkeligheden lykkeligere end fiktionen.

Sommerens bæ 2016

3 dage har jeg indtil videre brugt på projektet. Jeg er i gang med at rydde op i vores lager af brugt børnetøj, og det er ikke noget, jeg gør, fordi jeg synes, det er sådan noget hyggeligt noget at gøre.

Nu er tøjet rent, og det er sorteret, og det ligger i mælkekasser og flyttekasser i skunkrum syd. Jeg har smidt 3 sække med tøj i tøjcontaineren. 4 sække med tøj står pakket og klar til min lillesøster.

Fra min storesøster modtager vi brugt børnetøj, det er sorteret efter størrelse, og det er sorteret i pige- og drengetøj. Det er i en god stand, og det er nyvasket. Vi modtog for nylig brugt børnetøj andetsteds fra, der var aldeles usorteret, det var tilmed slidt og beskidt. Det gør jeg næppe igen, altså modtager usorteret tøj.

Om det kan betale sig, det afhænger jo af ens timeløn.

Jeg har også ryddet op i vores lager af brugte børnesko.

Skrivelyst

Jeg gik i stå med mit skriveprojekt. Jeg lod opmærksomheden fare, ikke i alle retninger, men i retning af hverdagens opgaver, opgaver på arbejdspladsen og opgaver i hjemmet. Ligesom Henning i romanen Om et klaver gik i stå med sit projekt, at bygge et klaver.

Han opgiver ikke sit projekt, Henning, ikke som sådan, men da rammen bukker under for strengenes pres, selvom han har pansret den med mange lag jern, så ophører projektet, det når sin naturlige afslutning. Og Henning vender tilbage til dyrene og køkkenhaven. Han savner:

“At have noget meningsfuldt at rive i. Noget man altid kan se frugten af, når man gør en indsats, årstidernes skiften, enkelheden, at være dér, hvor der er brug for én.”

Nu er det blevet sommer, det er blevet juli måned, der er masser at tage sig til på hjemmefronten i denne første ferieuge, oprydning, rengøring, madlavning, havearbejde. Jeg fik ikke lyst til at arbejde med mit skriveprojekt i påskeferien. Men hvor har jeg lyst til at arbejde med det nu, det passer ikke ind i mine planer, ikke sådan rigtigt.

Men hvis det ikke er nu, jeg skal gøre det, jeg har mest lyst til, hvornår er det så?

Mit skriveprojekt har ikke nået sin naturlige afslutning, det ligger dér og venter på mig, venter på en dag, på en uge, hvor jeg har tid og lyst til at skrive.

År 6

Ved indgangen til år 1 formulerede jeg 10 bud og fandt fokuspunkter, ét til hver måned. Det dér med fokuspunkterne, det droppede jeg i år 2. Men jeg fastholdt en årlig tradition med formulering af 10 bud, jeg nåede at gøre det i 5 år. Nu står jeg ved indgangen til år 6.

Jeg dropper buddene i år, til gengæld har jeg fundet fokuspunkter, ikke ét til hver måned, men en håndfuld til hele året.

Fokuspunkter

År 6

Lave mad til familien hver dag

Genetablere gode løbevaner

Formulere og følge plan for årets havearbejde

Tage billeder af årets gang på skolen

Hjælpe Jens med at indrette hans værelse

Det interessante er nok især, hvad der ikke står på listen. Jeg har ingen planer om at flytte, om at tabe 10 kg, om at blive verdenskendt forfatter, om at blive selvforsynende med fødevarer, om at rejse jorden rundt.