Jeg er kommet godt i gang med Benjamin Franklin’s selvbiografi. Benjamin Franklin’s selvbiografi er én af Gretchen Rubin’s primære inspirationskilder. Jeg er før blevet skuffet, når jeg har fulgt hendes spor. Men denne gang er jeg blevet alt andet end skuffet.
Benjamin Franklin skriver om selvudvikling på en meget ligefrem og personlig måde. Gretchen Rubin har i én af sine bøger meget kort omtalt hans skemaer, og jeg har siden været nysgerrig efter selv at læse om dem i hans bog.
Det handler om, at han finder ud af, hvilke dyder han vil satse på. Og så går han simpelthen i gang med at øve sig i at blive et bedre menneske. Hver aften noterer han i sit skema, hvordan det er gået. I skemaet står alle dyderne. Mon ikke han skriver enten plus eller minus ud for hver dyd? Sådan noget i den retning.
Han har særligt fokus på én dyd ad gangen. Når han har haft fokus på alle dyderne, så starter han forfra. Ikke nødvendigvis lige med det samme. Som regel holder han en pause. En lang én. Men så, så starter han forfra. Med de samme dyder. Med den samme metode.
Det er enkelt. Det er fascinerende.