En søndag i maj

Tag min hånd, ny version af 1. afsnit. (Jeg prøver igen forfra, jeg tilpasser løbende min disposition.)

Vi blev gift i Kappel Kirke den 1. september 2007. Han havde sit mørkebrune jakkesæt af fløjl på og sin lyserøde skjorte. Min mor havde lavet bryllupskage i fire etager og pyntet den med roser og efeuranker. Min far slog på gongongen og bød gæsterne velkommen til bryllupsfest i præstegårdshaven med kroketturnering og helstegt lam.

Vi mødte hinanden en søndag i maj tre år tidligere, han var 33, og jeg var 26. Vi var studerende, vi boede i København. Det var en solskinsdag. Vi gik på café, hvor vi drak kaffe, så vandrede vi rundt i Kongens Have og i Østre Anlæg, så blev jeg sulten, og han gav mig en ostemad og et æble, så gik vi på café, igen, hvor vi drak øl, til sidst, da var klokken blevet mange, drak vi te i min etværelseslejlighed med alkove. Vi snakkede, og vi snakkede, vi snakkede om alt muligt. Mon ikke han fortalte om sine rejser til Indien, jeg kan ikke huske det, vi har talt sammen hver dag lige siden, sådan cirka, det er 4745 dage i streg.

Jeg var til sølvbryllup i Toscana, hvor én meget smukt sagde om sølvbrudeparret, at deres samtale startede den dag, de mødte hinanden, og har stået på siden. Man kan sige en masse om kærlighed, hvad kærlighed er, men den dér lyst til at tale sammen, den kalder jeg for kærlighed.

I filmen Before Sunlight møder amerikanske Jesse og franske Céline hinanden i et tog, som er på vej igennem Østrig. De møder hinanden ved et tilfælde, og de falder i snak, og sød musik opstår, og selvom Céline egentlig var på vej til Paris, så står hun af toget i Wien. Jesse og Céline vandrer sammen rundt i centrum af Wien, indtil Jesse den følgende morgen flyver hjem til USA.

Indrømmet, der er enkelte afvigelser, hvis man sammenligner den ene historie med den anden sådan udover, at den ene er fiktiv og foregår i Wien, mens den anden er virkelig og foregår i København. Skelettet er det samme, mand og kvinde møder hinanden og falder i snak og bliver ved med at snakke, mens de vandrer rundt i en europæisk hovedstad, dag bliver til aften bliver til nat, og hen imod slutningen af historien er der antydningen af noget seksuelt.

Jesse og Céline skilles, da solen står op. De mødes først igen 9 år senere, og det er i en anden film, den hedder Before Sunset. Vi skiltes også, da solen stod op, men det var kun kortvarigt. Han skulle mødes med en håndværker på vegne af sin søster i en lejlighed i Julius Thomsens Gade.

Jesse og Céline møder hinanden ved et tilfælde. Det gjorde vi ikke. Det var et tilfælde, at vi stødte på hinanden 1. maj i Fælledparken. Men han var fuld, og han kan ikke huske noget fra den dag, i hvert fald ikke noget, der har med mig at gøre. Det kan jeg, vi faldt i snak, vi talte om Eberhard Harbsmeier. Det var sådan noget, jeg kunne på det tidspunkt i mit liv, lire en masse teologiske forfatteres navne af i sammenhæng med titlerne på deres bøger.

Det var også et tilfælde, at vi stødte på hinanden igen en uge senere, det var til en gudstjeneste i Vor Frue Kirke. Han genkendte mig ikke, det er klart, men jeg genkendte ham. Vi talte ikke sammen. Og så sad jeg bagefter dér i min etværelseslejlighed med alkove. Og vidste det godt, at det gælder om at slå til, når man har chancen. Hvad nu, jeg havde hverken hans rigtige navn, hans telefonnummer eller hans adresse.

Jeg besluttede at lægge mig på lur, en klassiker. Mon ikke han én eller anden dag vendte tilbage til Vor Frue Kirke til gudstjeneste. Og tænk sig, det gjorde han. Jeg spurgte ham, om han havde lyst til at drikke en kop kaffe med mig, endnu en klassiker, ja, det havde han.

Forfatter Marie Louise

Jeg hedder Marie Louise Vangsgaard. Jeg er folkeskolelærer, gift og mor til tre børn. Jeg bor i en landsby på Lolland i et smukt gammelt hus, som jeg købte i 2015. Jeg blogger om hus og have, om diæter og madlavning, om bøger, om personlig udvikling, om livets sejre og nederlag. Siden sommeren 2015 har jeg været i gang med et skriveprojekt, som jeg har givet overskriften: Tag min hånd. Det er historien om mit ægteskab. Jeg har blogget siden februar 2012. Først hed min blog: Projekt Lykke. Så hed den: En kvindes bekendelser. Nu hedder den slet og ret: Marie Louises blog.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s