Dette er endnu et blogindlæg om spisevaner. Jeg skriver det i mit køkken, mens jeg spiser chokoladepålæg.
Sådan går det, når jeg giver slip. Jeg har brug for faste rammer, når det kommer til spisning. Jeg kan ikke nøjes med at spise en enkelt småkage. En småkage bliver til flere, og flere bliver til mange.
Jeg har tidligere formuleret 10 spisebud. Skal jeg gøre det igen?
Jeg har i virkeligheden fulgt min kåldiæt længe. Hvorfor stoppede jeg med at følge den? Jeg spiste en stor portion kål dagligt. Jeg spiste generelt masser af grøntsager. Jeg spiste masser af frugt og masser af nødder. Jeg foretrak bælgfrugter som proteinkilde. Jeg spiste ikke gluten, ej heller mælkeprodukter. Jeg spiste ikke slik, og jeg spiste ikke kage. Og jeg drak aldrig alkohol.
Jeg er fortsat inspireret af Joel Fuhrman’s Eat to Live. Jeg bladrer for øjeblikket tit i min Eat to Live Cookbook. Heri er der blandt andet en masse opskrifter på salatdressinger. For Joel Fuhrman anbefaler blandt andet, at man undlader at spise olie. Og hvordan skal man så lave salatdressinger?
Vores naboer er veganere. Mon der findes andre veganere på Lolland? Det gør der jo nok. Men jeg havde nok ikke forventet at få veganske naboer, da jeg flyttede til Lolland. Jeg er inspireret af veganske kogebøger, særligt af tyskeren Attila Hildmann’s kogebøger.
På den ene side er jeg tilbøjelig til at tage skridtet og blive fuldblodsnutritar. Følge Joel Fuhrman’s anvisninger til punkt og prikke. På den anden side er der bevidstheden om, hvad der kan lade sig gøre i en travl hverdag, hvor der ikke bare skal være mad til mor. Der skal faktisk være mad til både mor og til far og til Jens, Signe og Margrethe.
Vi vil gerne spise dagens aftensmåltid sammen, og vi tilstræber, at alle synes, maden smager godt. Margrethe er vild med Attila Hildmann’s Kidneybohnen-buletten, men det er hverken Jens eller Signe.
Marie Louises blog 
Ligesom min mor begyndte jeg at få rosacea da jeg blev 40 år og lægen tilbød en masse cremer. Det virkede ikke. Men det virkede at gå på kur og få fedtprocenten i blodet ned på ca 8 procent og al flommefedtet på maven væk. Jeg er faktisk tynd men derfor kan man godt ha en høj fedtprocent i blodet. Jeg stoppede med at spise komælk, hvedeprodukter, ris, alcohol og hvidt sukker og erstattede det med gedeost og rugbrød og havre og ryggryn og lidt tørret frugt. Spiste rugbrød og havregryn til morgenmad og rugbrød til frokost men spiste ingen kulhydrater efter kl 15. Til aften masser af grønsager som kål, løg, rødder, bælgfrugter, tomat osv og lidt æg, fisk og rent kød (ikke hakket kød). Ingen kulhydrater som pasta, ris, kartofler kun grønsager og kikærter, linser, bønner osv… Efter en måned var rosacea væk, fem kilo lettere og en meget bedre fordøjelse. Her tre måneder efter kan jeg drikke moderat alcohol og spise søde sager uden at det kan ses, men har ikke særlig lyst til det -trangen/vanen er forsvundet.
Jeg er ret sikker på at den lave fedt procent i blodet gør en stor forskel og at tarmen ikke er fyldt med svært fordøjelige kylhydrater som omdannes til fedt mens man sover. Hvis jeg spiser hakket kød eller meget fed mad eller mælkeprodukter og hvedebrød i dag, kan det ses på kinderne dagen efter. husk masser af svedig motion og ingen røg.
Tusind tak for din kommentar. Mange af rådene kender jeg, men så er der lige den dér forskel – så diæten er en ny diæt. Jeg er f.eks. vant til at spise ris til aftensmad. Og jeg spiser ofte hakket kød. Jeg vil prøve din kur. Jeg spiser mange nødder, som er fede, og det er jo ikke godt, hvis det handler om fedtprocenten i blodet – eller hvad? Har du erfaring med det? Det vil glæde min mand, hvis jeg begynder at spise rugbrød igen. Er det en kur, som du/I har “erfaret jer frem til”, eller har du/I modtaget rådgivning?