Politik og pædagogik

Gang på gang har jeg brugt ferier og fridage på beslutningsprocesser. Hvor skal jeg bo? Tjek, det har jeg besluttet. Hvor skal jeg arbejde? Bliver man nogen sinde færdig med at overveje det? I vinterens løb traf jeg en beslutning om at skifte arbejdsplads, og fra og med 1. marts har jeg arbejdet i Nykøbing. Det var en god beslutning, som jeg ikke føler trang til at genoverveje. Så langt, så godt.

Så er der de store fritidsslugere som for eksempel spejderarbejde, menighedsrådsarbejde, havearbejde. Skal jeg give plads til dem i mit liv? Spejderarbejdet sagde jeg farvel til, da jeg blev fuldtidsspejderleder, altså skolelærer. Menighedsrådsarbejdet har jeg også sagt farvel til. Jeg troede, jeg skulle være sådan en havenørd, der brugte en stor del af sin fritid på havearbejde, men sådan blev det ikke.

Jeg indledte min politiske dannelsesrejse i november 2021 med henblik på at finde et politisk ståsted. Rejsen er for så vidt tilendebragt. Så den beslutningsproces, der lige nu fylder i mit liv, den handler ikke om mit politiske ståsted. Den handler om balancen mellem politik og pædagogik. Hvor meget tid vil jeg bruge på henholdsvis politik og pædagogik?

Bare det at holde sig almindeligt orienteret om, hvad der foregår på verdensplan, i EU, i Danmark og på Lolland, er et fuldtidsarbejde. Jo mere tid jeg bruger på det, jo mindre tid har jeg til pædagogik. Og hvad skal jeg bruge det til, altså at være almindeligt orienteret om, hvad der foregår, hvis jeg ikke har tid og overskud til at være aktiv i den politiske debat?

Jeg har været med familien på ferie i Prag og herefter med familien på koloni i de tjekkiske bjerge. Nu er jeg hjemme. Og jeg er for en gangs skyld kommet godt i gang med oprydning og rengøring. Så må verden vente.