Foråret så sagte kommer. Nu blomstrer krokus.
Jeg har taget hul på endnu en sydkoreansk dramaserie, Thirty-Nine, hedder den. Den handler om tre veninder, hvor den ene sælger kosmetik i et stormagasin. Dag efter dag går hun på arbejde og finder sig i urimelige kunder.
Én dag bruger en kunde løs af gratis prøver uden at købe noget. Da hun har brugt de gratis prøver, efterspørger hun flere gratis prøver, men får afslag, hvorefter hun taler nedladende til personalet og råber højt om dårlig kundeservice.
En anden dag vil en kunde have pengene tilbage uden at forevise sin bon. Hun taler også nedladende til personalet og råber højt om dårlig kundeservice. Hun kaster vredt alle sine boner på gulvet og lader det være op til personalet at samle bonerne op og finde den rette.
Da personalet har fundet bonen og konkluderet, at hun har købt varen til udsalgspris, klager hun over, at hun ikke kan få den fulde pris refunderet med den begrundelse, at de nu sælger varen til fuld pris. Hun kaster sit kreditkort efter personalet og lader det være op til dem at samle kortet op.
Og det bliver anledningen til, at Jang Joo-Hee siger sit job op på stedet.
Sjovt som éns egne hverdagsproblemer ligner andre menneskers hverdagsproblemer – om de så arbejder i andre brancher og på andre kontinenter.